Til dig der allerede har TV 2 Play

Kan jeg beholde min konto hos TV 2 Play?

Du kan sagtens beholde din nuværende TV 2 Play-konto og dermed din historik. Du skal blot oprette dig med den samme email, som du har på din eksisterende TV 2 Play-konto, når du aktiverer TV 2 Play via dit OiSTER-abonnement.

Skal jeg opsige mit abonnement hos TV 2 Play?

Hvis du har en TV 2 Play-pakke i forvejen, skal du være opmærksom på, at denne fortsætter uændret. Hvis du ikke ønsker at have to TV 2 Play-pakker, skal du derfor opsige denne. 

Du kan opsige din pakke hos TV 2 Play med to dages varsel. Når du opsiger dit abonnement, vil det løbe den betalende periode ud, hvorefter det ikke vil blive fornyet.

Hvornår skal jeg bestille mit nye OiSTER-abonnement med TV 2 Play?

Hvornår du bør skifte eller bestille dit nye OiSTER-abonnement afhænger dels af, om du først skal have opsagt dit nuværende abonnement hos TV 2 Play, se ovenfor. Og dels af om du skal have flyttet dit telefonnummer over til OiSTER.

 

Hvis du bestiller et nyt OiSTER-abonnement med nummerflytning, så går der typisk 30 dage, før dit nummer flytter over til OiSTER. Fra denne dato kan du bruge TV 2 Play via OiSTER.

 

Har du bestilt et nyt OiSTER-abonnement med nyt nummer, så skal du enten sætte dit fysiske OiSTER-simkort i din mobil eller aktivere dit eSIM og dermed aktivere dit OiSTER-abonnement samme dag, som din opsigelse hos TV 2 Play bliver gennemført. Du kan nemlig aktivere og bruge TV 2 Play via OiSTER, så snart dit OiSTER-abonnement er aktivt.

 

Vil du skifte dit eksisterende OiSTER-abonnement til et abonnement med TV 2 Play? Så skal du være opmærksom på, at abonnementskiftet sker med det samme. Det betyder, at din TV 2 Play-pakke aktiveres med det samme. Det kan derfor være en fordel at skifte samme dag, som din opsigelse hos TV 2 Play bliver gennemført, så du undgår dobbeltbetaling.

 

På den måde undgår du bedst dobbeltbetaling. Det er stadig muligt at igangsætte dit OiSTER-abonnement med TV 2 Play med det samme, hvis du ønsker det. Da vil du blot betale både til OiSTER og TV 2 Play for samme produkt en kort periode.

Har du TV 2 Play via en anden udbyder, hvor du også benytter samme email?

Hvis du har TV 2 Play gennem en anden samarbejdspartner, fx Telmore, skal du være opmærksom på, at denne fortsætter uændret. Hvis du ikke ønsker dette, skal du selv sørge for at opsige den TV 2 Play-pakke, du ikke ønsker.