Binding & opsigelse
Der er 6 måneders binding på OiSTER 5G Internet, gældende fra den dag abonnementet tages i brug (dog senest 45 dage fra oprettelse). Køber du dit abonnement inkl. lånerouter i januar, men tager det i brug i februar, løber binding til august.
Er du i binding, er datoen for opsigelsen ved udløb af bindingen, hvis du opsiger senest 30 dage inden. Har du binding til august og opsiger abonnementet i marts, er abonnementet aktivt til den dato i august der ligger 6 måneder efter din binding startede. Opsiger du abonnementet efter bindingsperiodens ophør, vil det opsiges med 30 dages varsel fra opsigelsesdatoen.
Når du opsiger dit abonnement inkl. lånerouter, sender vi dig en betalt returlabel. Du skal derfor blot pakke routeren forsvarligt og sætte labelen på og aflevere pakken til din nærmeste PostNord-forhandler.
Fortrydelse & returnering af lånerouter
Du kan, ved at kontakte os via mail eller telefon, fortryde dit køb i op til 14 dage efter du har modtaget varen. Når du kontakter os, får du tilsendt en betalt returlabel, som du kan bruge til at sende lånerouteren retur. Pakken skal afleveres hos en PostNord-forhandler. Husk at pakke varerne forsvarligt ind og send dem retur i original emballage med alle tilhørende dele.
Ødelæg ikke varens emballage med tape eller pakkelabel direkte på emballagen. Er emballagen ødelagt, kan vi ikke garantere, at det fulde købsbeløb kan tilbagebetales.
Har du fortrudt dit køb, inden pakken er nået frem, kan du nægte modtagelse, når PostNord leverer din pakke. Er du ikke hjemme, når posten kommer, kan du nægte modtagelse på det posthus, hvor pakken ligger til afhentning. Nægter du ikke modtagelse på posthuset, ligger pakken der i 14 dage, før den automatisk sendes retur. Når vi modtager pakken retur, tilbagefører vi dine penge til den betalingsform, du har købt varen fra. Husk dog altid at kontakte os ved fortrydelse eller opsigelse.